”Indianerne vil vise de hvide at de også har store helte…” Sådan sagde en af de indianerhøvdinge som omkring 1950 indgik en aftale med en billedhugger om at hugge et monument ud i et bjerg i Black Hills. Vi mødtes udenfor Crazy Horse Memorial, som i de seneste 60 år er blevet til et færdigt ansigt og konturerne af en arm og en hestemule. Der er langt igen før bjerget er forvandlet til verdens største skulptur – ca. 45 år regner man med – så med lidt held kan vores børn jo rejse herover til indvielsen når de er sidst i halvtredserne! Det var faktisk rigtig flot at se monumentet, som man ikke kan komme ret tæt på, da der hele tiden arbejdes og sprænges med dynamit deroppe. Men der var også et stort museum for områdets prærieindianere, både med eksempler på levevis, redskaber og deres kunst. Efter besøget ved Crazy Horse kørte vi til Rapid City, som er den største by i Black Hills. Det var dog en temmelig skuffende omgang…Godt nok havde man forsøgt at tiltrække turister ved at placere en ...
Efter en dejlig dag ved Grand Canyon var vi klar til at rykke teltpælene op og køre nordpå igen. Denne gang skulle vi overnatte på en KOA campingplads lidt udenfor Bryce Canyon National Park. Det var en dag, der ikke bød på de helt store turistmæssige oplevelser, ud over at vi oplevede landskabets skiften tilbage til de gule og røde sandstensklipper. Vi skulle faktisk næsten tilbage til Zion igen og så østpå ad "scenic byway 12". Og den var faktisk rigtig pæn, USA's svar på Margeritruten. Undervejs handlede vi og fyldte køleskabet op, og inden vi kørte ud på campingpladsen tog vi et smut ind i selve parken og besøgte deres Visitor Center for at få informationer og brochurer om stedet, så vi kunne planlægge morgendagens besøg. På campingpladsen gik tiden mest med tøjvask - der var meget der stadig var rødt støv på og lugtede af mulddyr! Om aftenen tog vi en lille tur til et område der ligger lige inden Bryce Canyon parken. Ruby's Inn har været traktør- og overnatningss...
Kommentarer