Linneas navnefest


Så blev det officielt: En lille ny niece af blandet Musgaard/Laulund herkomst fik navnet Linnea! En perfekt og rigtig dejlig dag hos Joan og Palle.





























Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

9. juli: Hoodoos og højt humør!

Billede
I dag havde vi planlagt at komme tidligt ud af fjerene, så vi kunne vandre en god tur i Bryce inden det blev alt for varmt. Kl. 9 stod vi klar ved Visitor Center, så vi kunne tage med parkens shuttle bus, der kørte frem og tilbage mellem de forskellige interessante steder i parken. Bryce er egentlig ikke en kløft, men her har især vind og frost formet de røde sandstensklipper til høje søjler, der står side om side og danner sære og fantastisk flotte formationer. Bryce er også meget grøn. På trods af, at det er en klippepark gror der mange og store fyr og gran. Paiute indianerne troede at søjlerne var mennesker der havde opført sig dårligt og derfor var blevet forvandlet til stensøjler af prærieulvene. Børnene fik versionen om, at det var børn, der ikke havde hørt efter deres forældre, der var blevet forvandlet, og trods gentagne trusler om forvandling til en Hoodoo var der ikke den store forøgede respekt at spore hos Mads, Lasse og Mikkel! En af mormonerne, som tidligt bosatte sig i o...
Læs mere

13. juli: Så er vi kommet til Rocky Mountains

Billede
I dag tog vi tidligt af sted, da der ventede os en lang køretur. Målet var KOA campingpladsen i Royal Gorge. Undervejs nød vi landskabet, som langsomt var skiftet væk fra de røde klipper, som vi havde bevæget os rundt i den sidste uges tid, og til mere åbent landbrugsland. I horisonten kunne vi begynde at se lange bjergkæder, og efterhånden måtte vi jo også skulle begive os over nogle af dem. Det kom vi ved Wolf Creek Pass i godt 10000 ft. højde (ca. 3500 meter), hvor det godt nok gik opad. Vores motorhome klarede det nu fint, og pludselig var vi på toppen, hvor et skilt og en messingstreg markerede, at vi nu havde krydset ”Continental Divide”, altså USA’s højderyg. Sjovt at tænke på, at en dråbe vand, man spilder vest for stregen på et tidspunkt triller ud i Stillehavet, mens en dråbe spildt øst for ender i Atlanterhavet. Vi havde aftalt med familien Henriksen at mødes i nationalparken Great Sand Dunes kl. 15. Her kunne man opleve det spøjse fænomen, at der midt inde i USA lå en gigan...
Læs mere