27. juni: Så letter vi!


Endelig kom så dagen hvor det store USA-eventyr skulle begynde. Spændte tog vi fra Hvidbjerg med bedstefædrene som chauffører. I Billund ventede en stor overraskelse, idet Joan, Palle, Victor og Linnea var mødt op for at vinke farvel! Dejligt!
Karsten fik knipset et billede af familien netop som han var på vej igennem sikkerhedskontrollen, hvorefter en venlig men meget bestemt sikkerhedsdame bad om lov til at gennemse hans billeder, for at se hvad han havde fotograferet. Det gik op for os, at verden tager sikkerhed yderst alvorligt efter 11. sep. og kameraet blev gemt langt væk under resten af turen!
I det hele taget var sikkerhedskontrollerne omfattende, men forløb smidigt og effektivt. Dog var Lasse og Mikkel ret fortørnede over, at de ikke skulle have taget fingeraftryk, da de var under 14 år. Der er trods alt grænser for hvem man mistænker!
Turen gik fra Billund, over Amsterdam, til Memphis og slut til Los Angeles, og forløb fint. På turen over Atlanten var der masser af underholdning på de indbyggede skærme i sæderne foran, og der var hele tiden servering af mad og drikke.
Ankommet til Memphis var klokken 23 Hvidbjerg-tid, men urene skulle stilles tilbage til 16 om eftermiddagen. Vi kunne efterhånden godt mærke trætheden, og alle mand sov det meste af vejen de 3,5 time til Los Angeles.
I Los Angeles fandt vi vores AVIS-bil (på billedet sidder Lasse og Mikkel og sover med åbne øjne på AVIS-kontoren), skuffende nok ikke den Chevrolet Trailblazer, vi var blevet lovet, men en Hyundai Santa Fe (forøvrigt en helt fin bil).
Vi kom til Hotel Carmel i Santa Monica for at opdage, at man var kommet til at slette vores reservation, så vi blev nødt til at nøjes med suiten og et ekstra værelse. Vi ville have sagt ja til en luftmadras i lobbyen på det tidspunkt, så det var helt fint!


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

4. august: En sidste dag i paradis

Billede
Efter en god nats søvn på Crane Flat, hvor den nærboende mexicaner-koloni (3-5 familier med tilhørende telte, grej, mad, lamper, generatorer, børn, musikanlæg osv. osv....) heldigvis var mere stille end i går, tog vi afsked med turens sidste naturcampingplads. I aften skal vi atter tilbage til KOA i Mariposa for at få lidt civilisation og en pooltur den sidste dag...desuden sparer vi ca. en times bjergkørsel på tilbagevejen mod San Francisco, og det er da også værd at tage med! Første stop var ved vandfaldet Bridalveil Fall. Der var nu ikke meget vand i "brudeslørs-vandfaldet" her sidst på sæsonen, men det er altid fascinerende at se de høje vandfald. Videre ind i parken parkerede vi vores motorhome på downtown p-pladsen og tog bussen ud til Yosemite Falls. Vandfaldet, eller rettere: vandfaldene er delt op i et Upper Fall og et Lower Fall. For at komme til toppen af det øverste kræves en 6-8 timers hike, som i turguiden har betegnelsen "strenous" hvilket betyder s
Læs mere

3. august: Ved smukke vandfald og på flod-sejlads

Billede
”Life is not measured by the breaths we take, but by the moments that take our breaths away!” Der er så fantastisk smukt I Yosemite…Selv Mikkel sagde på et tidspunkt i dag, at han nok alligevel troede at det her var den pæneste og smukkeste park, han havde været i. Vi startede med at køre ind i Yosemite Valley, som er flaskehalsen for al trafik, fordi det er her langs Merced floden at der er campingpladser og hotel, butikker, gift shops og information, og fordi det er her mange af vandreturene udgår fra. Til gengæld har man lavet et par store parkeringspladser hvor det er meningen at man sætter sin bil, og så bevæger man sig rundt i parken med de gratis busser, som går hele tiden mellem alle de populære stop. Som sagt så gjort: vi stillede vores motorhome ved Yosemite Village, provianterede vand og mad, og tog bussen til den inderste del af dalen. Herfra gik vi med John Muir stien op til Vernal vandfaldet. Det var en ca. 5 km tur med en stigning på i alt ca. 1300 ft. altså omkring 450
Læs mere