30. juli: Fra Salt Lake City til Ely
Se vores lille motorhome - er den ikke sød blandt alle de store???
Drengene i saltørkenen - bemærk solbrillerne!
Med fødderne i Great Salt Lake. Det var tiltrængt med et fodbad bagefter...I dag tog vi hul på den første af 3 lange køredage. Vi skal krydse Nevada ørkenen for at komme over til Nationalparken Yosemite i Californien, som bliver vores sidste stop. Vi har lagt et par overnatninger ind undervejs, og selv om formålet jo er at komme fra A til B vil vi forsøge at se, om der er et par spændende ting undervejs.
Første stop var lige uden for Salt Lake City, hvor den store saltsø, som har givet navn til byen ligger. Vi gik en tur ned til søen, som virkede som en mærkelig blanding mellem sø og hav. Det var ret underligt, at byen ikke havde udnyttet søen bedre som turistpotentiale – der lå en gammel forfalden pavillon, som uden tvivl har været fantastisk flot engang, men nu så noget skummel ud!
Vandet var meget salt – det var godt nok nødvendigt at få skyllet tæerne af igen bagefter!
Efter søen krydsede vi saltørkenen Great Salt Lake Basin, hvor motorvejen går fuldstændig lige i ca. 100 km. Vi så også det sted, hvor man sætter hastighedsrekorder i bil – den nuværende er næsten 1000 km/t og er sat på den flade saltslette, hvor man tegner banen op med sort i det hvide salt. Et mærkeligt sted med hvidt skinnende salt, der gjorde solbriller uundværlige og temperaturer på omkring 35-40 grader.
Vi skyndte os videre i vores aircontionerede motorhome! Turen var lang og øde, og vi nåede Ely sidst på eftermiddagen. Her fandt vi vores KOA campingplads, og Kirsten beviste at kvinder også kan styre grillen. Karsten fik 10 for den kunstneriske udførelse af de flotte grill-spyd, som for øvrigt smagte forrygende!
Første stop var lige uden for Salt Lake City, hvor den store saltsø, som har givet navn til byen ligger. Vi gik en tur ned til søen, som virkede som en mærkelig blanding mellem sø og hav. Det var ret underligt, at byen ikke havde udnyttet søen bedre som turistpotentiale – der lå en gammel forfalden pavillon, som uden tvivl har været fantastisk flot engang, men nu så noget skummel ud!
Vandet var meget salt – det var godt nok nødvendigt at få skyllet tæerne af igen bagefter!
Efter søen krydsede vi saltørkenen Great Salt Lake Basin, hvor motorvejen går fuldstændig lige i ca. 100 km. Vi så også det sted, hvor man sætter hastighedsrekorder i bil – den nuværende er næsten 1000 km/t og er sat på den flade saltslette, hvor man tegner banen op med sort i det hvide salt. Et mærkeligt sted med hvidt skinnende salt, der gjorde solbriller uundværlige og temperaturer på omkring 35-40 grader.
Vi skyndte os videre i vores aircontionerede motorhome! Turen var lang og øde, og vi nåede Ely sidst på eftermiddagen. Her fandt vi vores KOA campingplads, og Kirsten beviste at kvinder også kan styre grillen. Karsten fik 10 for den kunstneriske udførelse af de flotte grill-spyd, som for øvrigt smagte forrygende!
Kommentarer
Sådan drenge