7. august: Cable Cars og en sejltur på bugten
"San Francisco has only one drawback--'tis hard to leave." -Rudyard Kipling
Det er svært at forlade San Francisco, men nu havde vi mentalt indstillet os: dette var den sidste rigtige dag på den store USA-rejse, og der var stadig ting, der skulle opleves, og udsigter, der skulle ses.
Dagens morgenmad blev indtaget på en rigtig amerikansk diner - Joanie's - hvor det var tydeligt at også de "indfødte" brugte den som morgenmadsrestaurant. Det var både San Francisco Chronicle og Wall Street Journal, der blev studeret over orgierne i æg, pandekager og burgere samt kaffen som de vimse servitricer hele tiden rendte rundt og fyldte op. Vi følte os ærkeamerikanske!
Så var det blevet tid til at køre i sporvogn, eller Cable Car som det hedder her på disse kanter. Vi gik til endestationen ved Hyde Street, som på grund af det tidlige tidspunkt på dagen endnu kun var belejret af en lille kø. Senere på dagen står folk i kø i timevis for at få en tur med de 39 populære cable cars, som årligt transporterer omkring 10 millioner (!) mennesker rundt!
Og hvis ikke det er gået op for en før, gør det i hvert fald nu: gaderne i San Francisco er temmelig stejle. Vognen bliver betjent på helt gammeldags facon af et par vognførere, som hiver og slider i stænger og bremser. Og det sidste er der god brug for, da vejen et enkelt sted stiger/falder 31%
Som de siger i byen: Når du bliver træt af at gå i de stejle gader kan du altid læne dig op ad dem!
Ved endestationen tæt ved Union Square ville vi jo gerne være blevet siddende, så vi kunne være kørt med tilbage. Men nej, der hjalp hverken kære mor eller bedende øjne. Det var bare om at stå af, og hvis man ville med igen, bagi den nu enormt lange kø ved stationen.
Vi gik i stedet en tur på Union Square; et sted med så mange dyre, fine butikker, at det bestemt må være San Franciscos svar på Rodeo Drive i LA. Her kan man uden problem bruge 100.000 på et par minutter, fortalte vores bus-guide senere.
Og sightseeing-bussen fra i går var netop hvad vi stod på, efter at vi forgæves havde forsøgt at få plads på en cable car. Vi kørte "hjem" til Fisherman's Wharf, hvor jagten nu gik ind på en ekstra kuffert, som vi havde vurderet var nødvendig, hvis vi skulle fragte alle vores nyerhvervelser hjem! Og Karsten fejrede endnu en triumf på sit handelstalent: en KÆMPE-kuffert på hjul og tilsyneladende rimelig holdbar til kun 30 dollars!
Vi slappede af på hotellet, inden dagens sidste programpunkt. Sejlturen i San Francisco Bay. Der var totalt udsolgt på turene til Alcatraz, så vi havde i stedet fået billetter til en halvanden times sejltur rundt i bugten. Turen var fantastisk flot, og en guide fortalte undervejs om alt det vi kunne se. Om byen og dens historie, og om Golden Gate og Alcatraz. Sidstnævnte sejlede vi rundt om 3 gange, mens vi fik alle de gode historier om fangeflugt og de mislykkede forsøg. Vi var også en tur under broen, inden vi atter lagde til kaj ved pier 33.
Aftensmaden blev indtaget på Rain Forrest Cafe; et spøjst sted, som Mikkel havde udset sig dagen før. Man var totalt hensat til den vilde jungle, med både lyd, lys og levende dyr der blev levende hver halve time - lige når det indbyggede tordenenvejr var holdt op! Det var et rigtig sjovt sted, og vi var propmætte da vi gik derfra.
Nu kunne vi ikke trække den længere. Vi måtte have pakket vores kufferter, hvilket unægteligt ikke var så sjovt, som da vi rejste ud. I morgen skal vi hjem...en mærkelig tanke, at dette liv ikke kan fortsætte. Der er jo stadig så meget at opleve...På den anden side kan vi også mærke, at vi ikke kan rumme mere lige nu. Der er mange indtryk, der skal med hjem og bearbejdes. Arbejdet med denne blog har været en af måderne at fastholde de mange oplevelser på, samtidig med, at den forhåbentlig har glædet læserne og givet dem mulighed for at følge med på turen på afstand.
Det er svært at forlade San Francisco, men nu havde vi mentalt indstillet os: dette var den sidste rigtige dag på den store USA-rejse, og der var stadig ting, der skulle opleves, og udsigter, der skulle ses.
Dagens morgenmad blev indtaget på en rigtig amerikansk diner - Joanie's - hvor det var tydeligt at også de "indfødte" brugte den som morgenmadsrestaurant. Det var både San Francisco Chronicle og Wall Street Journal, der blev studeret over orgierne i æg, pandekager og burgere samt kaffen som de vimse servitricer hele tiden rendte rundt og fyldte op. Vi følte os ærkeamerikanske!
Så var det blevet tid til at køre i sporvogn, eller Cable Car som det hedder her på disse kanter. Vi gik til endestationen ved Hyde Street, som på grund af det tidlige tidspunkt på dagen endnu kun var belejret af en lille kø. Senere på dagen står folk i kø i timevis for at få en tur med de 39 populære cable cars, som årligt transporterer omkring 10 millioner (!) mennesker rundt!
Og hvis ikke det er gået op for en før, gør det i hvert fald nu: gaderne i San Francisco er temmelig stejle. Vognen bliver betjent på helt gammeldags facon af et par vognførere, som hiver og slider i stænger og bremser. Og det sidste er der god brug for, da vejen et enkelt sted stiger/falder 31%
Som de siger i byen: Når du bliver træt af at gå i de stejle gader kan du altid læne dig op ad dem!
Ved endestationen tæt ved Union Square ville vi jo gerne være blevet siddende, så vi kunne være kørt med tilbage. Men nej, der hjalp hverken kære mor eller bedende øjne. Det var bare om at stå af, og hvis man ville med igen, bagi den nu enormt lange kø ved stationen.
Vi gik i stedet en tur på Union Square; et sted med så mange dyre, fine butikker, at det bestemt må være San Franciscos svar på Rodeo Drive i LA. Her kan man uden problem bruge 100.000 på et par minutter, fortalte vores bus-guide senere.
Og sightseeing-bussen fra i går var netop hvad vi stod på, efter at vi forgæves havde forsøgt at få plads på en cable car. Vi kørte "hjem" til Fisherman's Wharf, hvor jagten nu gik ind på en ekstra kuffert, som vi havde vurderet var nødvendig, hvis vi skulle fragte alle vores nyerhvervelser hjem! Og Karsten fejrede endnu en triumf på sit handelstalent: en KÆMPE-kuffert på hjul og tilsyneladende rimelig holdbar til kun 30 dollars!
Vi slappede af på hotellet, inden dagens sidste programpunkt. Sejlturen i San Francisco Bay. Der var totalt udsolgt på turene til Alcatraz, så vi havde i stedet fået billetter til en halvanden times sejltur rundt i bugten. Turen var fantastisk flot, og en guide fortalte undervejs om alt det vi kunne se. Om byen og dens historie, og om Golden Gate og Alcatraz. Sidstnævnte sejlede vi rundt om 3 gange, mens vi fik alle de gode historier om fangeflugt og de mislykkede forsøg. Vi var også en tur under broen, inden vi atter lagde til kaj ved pier 33.
Aftensmaden blev indtaget på Rain Forrest Cafe; et spøjst sted, som Mikkel havde udset sig dagen før. Man var totalt hensat til den vilde jungle, med både lyd, lys og levende dyr der blev levende hver halve time - lige når det indbyggede tordenenvejr var holdt op! Det var et rigtig sjovt sted, og vi var propmætte da vi gik derfra.
Nu kunne vi ikke trække den længere. Vi måtte have pakket vores kufferter, hvilket unægteligt ikke var så sjovt, som da vi rejste ud. I morgen skal vi hjem...en mærkelig tanke, at dette liv ikke kan fortsætte. Der er jo stadig så meget at opleve...På den anden side kan vi også mærke, at vi ikke kan rumme mere lige nu. Der er mange indtryk, der skal med hjem og bearbejdes. Arbejdet med denne blog har været en af måderne at fastholde de mange oplevelser på, samtidig med, at den forhåbentlig har glædet læserne og givet dem mulighed for at følge med på turen på afstand.
Kommentarer