2. august: De store kæmper
Efter 3 lange køredage trængte vi til at sove længe i dag, så det blev hen på formiddagen inden vi kom af sted. Vi var af andre danskere, som vi havde talt med blevet advaret om de mange, mange, mange mennesker, som også havde valgt at besøge Yosemite, særligt i weekenden. Derfor valgte vi at køre ned i den sydlige del af parken for at kigge nærmere på de kæmpestore træer – sequoia. Yosemite er ikke et sted, hvor man bare lige kører fra A til B. Al kørsel foregår i sneglefart fordi man hele tiden enten kører op ad et bjerg eller ned ad et bjerg, eller følger en flod. Det tog faktisk et par timer i bjergtempo før vi var i Wawona, som er den sydlige del.
Som det eneste sted i alle de nationalparker, vi indtil nu har besøgt, syntes vi det var lidt svært at finde rundt, at finde Visitor Center og at finde en parkeringsplads. Skiltningen levede ikke helt op til standarden de andre steder, men langt om længe fik vi parkeret vores motorhome, som var for stort til at køre ind i Mariposa Grove, som stedet med kæmpetræerne hedder. Vi steg ombord på en af parkens mange shuttle busser – et system, som fungerer ret godt. Karsten nød at han ikke skulle sidde bag rattet i den halve time det varede før vi var der!
Og sikke et syn, der mødte os…Sequoia’erne i Yosemite er ikke helt så høje som deres fætre på den amerikanske vestkyst – Redwood træerne – til gengæld er de tykkere. Det er helt ufatteligt at se et træ, som er så kæmpe, kæmpe, kæmpe stort. Og hvis man tænker på, hvad de ældste af træerne på omkring 1800 år har ”oplevet” af civilisationens udvikling kan man godt blive helt svedt. Alexander den store kunne jo have klappet disse træer, hvis hans vej var gået forbi…
Vi tog en tur i en lille åben vogn med guide der fortalte om træerne, deres biologi og udvikling og om parkens tilblivelse. Det var først i midten af 1800-tallet, at de hvide opdagede de store kæmper – indianerne kom her simpelthen ikke, da de mente at der var for mange ånder her…
Tilbage i Wawona kiggede vi lidt på en samling historiske huse fra Yosemite der var samlet her ved floden. Sjovt som amerikanerne er stolte over en 100 år gammel træhytte, men forståeligt nok: de har jo ikke så mange gamle huse.
Ved floden som løb dovent af sted og var et perfekt soppe og badested var et picnic area med grillsteder, og Mikkel fik den glimrende ide, at vi jo lige så godt kunne lave aftensmad her…det vil sige, at forældrene skulle lave maden og børnene skulle lege i floden imens. Den ide viste sig at være helt perfekt: en badetur var lige hvad de trængte til for at blive kølet ned, og vi indtog feriens bedste hjemmelavede burgere der ved floden!
En køretur op til vores naturcampingplads ved Crane Flat, og så var vi klar til aftenbål og hygge i skoven. Endnu en dejlig i smukke Yosemite.
Som det eneste sted i alle de nationalparker, vi indtil nu har besøgt, syntes vi det var lidt svært at finde rundt, at finde Visitor Center og at finde en parkeringsplads. Skiltningen levede ikke helt op til standarden de andre steder, men langt om længe fik vi parkeret vores motorhome, som var for stort til at køre ind i Mariposa Grove, som stedet med kæmpetræerne hedder. Vi steg ombord på en af parkens mange shuttle busser – et system, som fungerer ret godt. Karsten nød at han ikke skulle sidde bag rattet i den halve time det varede før vi var der!
Og sikke et syn, der mødte os…Sequoia’erne i Yosemite er ikke helt så høje som deres fætre på den amerikanske vestkyst – Redwood træerne – til gengæld er de tykkere. Det er helt ufatteligt at se et træ, som er så kæmpe, kæmpe, kæmpe stort. Og hvis man tænker på, hvad de ældste af træerne på omkring 1800 år har ”oplevet” af civilisationens udvikling kan man godt blive helt svedt. Alexander den store kunne jo have klappet disse træer, hvis hans vej var gået forbi…
Vi tog en tur i en lille åben vogn med guide der fortalte om træerne, deres biologi og udvikling og om parkens tilblivelse. Det var først i midten af 1800-tallet, at de hvide opdagede de store kæmper – indianerne kom her simpelthen ikke, da de mente at der var for mange ånder her…
Tilbage i Wawona kiggede vi lidt på en samling historiske huse fra Yosemite der var samlet her ved floden. Sjovt som amerikanerne er stolte over en 100 år gammel træhytte, men forståeligt nok: de har jo ikke så mange gamle huse.
Ved floden som løb dovent af sted og var et perfekt soppe og badested var et picnic area med grillsteder, og Mikkel fik den glimrende ide, at vi jo lige så godt kunne lave aftensmad her…det vil sige, at forældrene skulle lave maden og børnene skulle lege i floden imens. Den ide viste sig at være helt perfekt: en badetur var lige hvad de trængte til for at blive kølet ned, og vi indtog feriens bedste hjemmelavede burgere der ved floden!
En køretur op til vores naturcampingplads ved Crane Flat, og så var vi klar til aftenbål og hygge i skoven. Endnu en dejlig i smukke Yosemite.
Kommentarer