13. juli: Så er vi kommet til Rocky Mountains
I dag tog vi tidligt af sted, da der ventede os en lang køretur. Målet var KOA campingpladsen i Royal Gorge. Undervejs nød vi landskabet, som langsomt var skiftet væk fra de røde klipper, som vi havde bevæget os rundt i den sidste uges tid, og til mere åbent landbrugsland. I horisonten kunne vi begynde at se lange bjergkæder, og efterhånden måtte vi jo også skulle begive os over nogle af dem. Det kom vi ved Wolf Creek Pass i godt 10000 ft. højde (ca. 3500 meter), hvor det godt nok gik opad.
Vores motorhome klarede det nu fint, og pludselig var vi på toppen, hvor et skilt og en messingstreg markerede, at vi nu havde krydset ”Continental Divide”, altså USA’s højderyg. Sjovt at tænke på, at en dråbe vand, man spilder vest for stregen på et tidspunkt triller ud i Stillehavet, mens en dråbe spildt øst for ender i Atlanterhavet.
Vi havde aftalt med familien Henriksen at mødes i nationalparken Great Sand Dunes kl. 15. Her kunne man opleve det spøjse fænomen, at der midt inde i USA lå en gigantisk sandklit. Sandet kom fra de nærliggende bjerge, og blev fanget i en lomme af en anden bjergkæde, og helt særlige vind og vandforhold gjorde, at klitten blev liggende. Meget spændende, og dybt underligt at se en kæmpe sandklit lige her. Der var et meget flot Visitor Center, som forklarede baggrunden for fænomet for både børn og voksne. Det blæste en del da vi var der, og vi blev frarådet at forsøge at gå der over på grund af sandflugt.
På det sidste stykke af turen ville Johnny og Ulla forsøge at kravle over bjergene på en 4-hjulstrækker-rute, mens vi andre pænt måtte køre udenom. Mads byttede plads med Jacob, og oplevede således en rigtig off-roadertur, hvor de var helt ude i rough’en, krydsede flere små creeks, hvor man først måtte ud og tage bestik af vanddybden for at finde det rigtige sted at køre over, og forbi bæverdæmninger, desværre uden synlige beboere!
En lang køredag, men alligevel med spændende indhold. Nu er vi spændte på morgendagen i Royal Gorge!
Vores motorhome klarede det nu fint, og pludselig var vi på toppen, hvor et skilt og en messingstreg markerede, at vi nu havde krydset ”Continental Divide”, altså USA’s højderyg. Sjovt at tænke på, at en dråbe vand, man spilder vest for stregen på et tidspunkt triller ud i Stillehavet, mens en dråbe spildt øst for ender i Atlanterhavet.
Vi havde aftalt med familien Henriksen at mødes i nationalparken Great Sand Dunes kl. 15. Her kunne man opleve det spøjse fænomen, at der midt inde i USA lå en gigantisk sandklit. Sandet kom fra de nærliggende bjerge, og blev fanget i en lomme af en anden bjergkæde, og helt særlige vind og vandforhold gjorde, at klitten blev liggende. Meget spændende, og dybt underligt at se en kæmpe sandklit lige her. Der var et meget flot Visitor Center, som forklarede baggrunden for fænomet for både børn og voksne. Det blæste en del da vi var der, og vi blev frarådet at forsøge at gå der over på grund af sandflugt.
På det sidste stykke af turen ville Johnny og Ulla forsøge at kravle over bjergene på en 4-hjulstrækker-rute, mens vi andre pænt måtte køre udenom. Mads byttede plads med Jacob, og oplevede således en rigtig off-roadertur, hvor de var helt ude i rough’en, krydsede flere små creeks, hvor man først måtte ud og tage bestik af vanddybden for at finde det rigtige sted at køre over, og forbi bæverdæmninger, desværre uden synlige beboere!
En lang køredag, men alligevel med spændende indhold. Nu er vi spændte på morgendagen i Royal Gorge!
Kommentarer