23. juli: En dag i cowboyland
Dagen startede hver for sig i de to familier, idet Henriksens ville ud og besøge en ranch, og Musgårds valgte fysisk aktivitet i form af klatring. Vi besøgte en klatrehal, hvor vi blev udstyret med de rigtige sko, og så var det ellers i gang med at forsøge at komme op ad væggene! Det blev til mange gode grin i de par timer vi var der, og det gik op for os, hvor svært det faktisk er at klatre op ad et bjerg kun med egen hjælp!
Efter en let frokost i vores motorhome – en af fordelene ved at have sit hus med sig – mødtes vi med Johnny og Ulla på byens museum. Eller rettere museer, da Buffalo Bill Historical Center består af ikke mindre end 5 museer, der ligger samlet på et sted, og både fortæller om Buffalo Bill og området, om prærieindianerne, og om skydevåben, og et naturhistorisk museum om egnens dyre- og planteliv, og endelig et kunstmuseum.
Det var et superflot museum, og selv børnene sagde, at det var et af de bedste museer, de havde været på nogensinde! (Og det siger jo ikke så lidt…)
Til aften skulle vi prøve en Chuckwaggon Dinner. En chuckwaggon er den prærievogn, som der blev lavet mad i til de mange cowboys når de var ude og drive rundt med kvæget. Et pudsigt sted, hvor vi blev taget imod af chuckwaggon-fatter iført tøj, der tydeligvis havde været med til madlavning hele dagen! Vi blev linet op med hver vores tintallerken, og så blev der ellers serveret cowboymad! Alverdens forskellige slags kød, bønner, bagte kartofler, lidt brød, og slask: en ordentlig skefuld æblegrødsagtig sovs ovenpå! Lidt tung føde, men det smagte faktisk udmærket. Da middagen var serveret trakterede fatter (nu omklædt i ren skjorte) og venner med festlige og vemodige sange fra lejrbålet! De gav den virkelig gas, og det hele var faktisk ret festligt…
Vi havde ikke mere en nynnet den sidste strofe af Tennessee Waltz før det var ud af døren til aftenens sidste programpunkt: Cody Nite Rodeo. Hver eneste aften sommeren over, afholdes der stort rodeo i Cody, og vi blev ikke skuffede.
Der var selvfølgelig den sædvanlige åbningsceremoni med nationalsangen, denne gang indledt af fællesbøn for rytternes sikkerhed (og soldaterne i Afghanistan nu vi er i gang), og det virkede alt sammen vældig højtideligt, hvorfor det var lidt af en antiklimaks, at man derefter gik direkte over til at opremse aftenens sponsorer! Gud, fædreland og sponsorer – det er altså et sjovt land!
Men rodeo’et var super! Der var både ridning uden saddel på vilde heste, ridning på vilde Broncos, indfangning af tyrekalve med lasso, ridning på tid, og aftenens højdepunkt: ridning på vilde tyre! Det var et show der havde alt hvad der skulle til af sjov (med de to rodeo-klovne, der fyldte pauserne ud), spænding og fare! Der skal noget til for at sætte sig op på nakken af en vild tyr, kun iført cowboyhat!
En rigtig dejlig dag, og vi gik trætte i seng da vi kom tilbage til campingpladsen.
Efter en let frokost i vores motorhome – en af fordelene ved at have sit hus med sig – mødtes vi med Johnny og Ulla på byens museum. Eller rettere museer, da Buffalo Bill Historical Center består af ikke mindre end 5 museer, der ligger samlet på et sted, og både fortæller om Buffalo Bill og området, om prærieindianerne, og om skydevåben, og et naturhistorisk museum om egnens dyre- og planteliv, og endelig et kunstmuseum.
Det var et superflot museum, og selv børnene sagde, at det var et af de bedste museer, de havde været på nogensinde! (Og det siger jo ikke så lidt…)
Til aften skulle vi prøve en Chuckwaggon Dinner. En chuckwaggon er den prærievogn, som der blev lavet mad i til de mange cowboys når de var ude og drive rundt med kvæget. Et pudsigt sted, hvor vi blev taget imod af chuckwaggon-fatter iført tøj, der tydeligvis havde været med til madlavning hele dagen! Vi blev linet op med hver vores tintallerken, og så blev der ellers serveret cowboymad! Alverdens forskellige slags kød, bønner, bagte kartofler, lidt brød, og slask: en ordentlig skefuld æblegrødsagtig sovs ovenpå! Lidt tung føde, men det smagte faktisk udmærket. Da middagen var serveret trakterede fatter (nu omklædt i ren skjorte) og venner med festlige og vemodige sange fra lejrbålet! De gav den virkelig gas, og det hele var faktisk ret festligt…
Vi havde ikke mere en nynnet den sidste strofe af Tennessee Waltz før det var ud af døren til aftenens sidste programpunkt: Cody Nite Rodeo. Hver eneste aften sommeren over, afholdes der stort rodeo i Cody, og vi blev ikke skuffede.
Der var selvfølgelig den sædvanlige åbningsceremoni med nationalsangen, denne gang indledt af fællesbøn for rytternes sikkerhed (og soldaterne i Afghanistan nu vi er i gang), og det virkede alt sammen vældig højtideligt, hvorfor det var lidt af en antiklimaks, at man derefter gik direkte over til at opremse aftenens sponsorer! Gud, fædreland og sponsorer – det er altså et sjovt land!
Men rodeo’et var super! Der var både ridning uden saddel på vilde heste, ridning på vilde Broncos, indfangning af tyrekalve med lasso, ridning på tid, og aftenens højdepunkt: ridning på vilde tyre! Det var et show der havde alt hvad der skulle til af sjov (med de to rodeo-klovne, der fyldte pauserne ud), spænding og fare! Der skal noget til for at sætte sig op på nakken af en vild tyr, kun iført cowboyhat!
En rigtig dejlig dag, og vi gik trætte i seng da vi kom tilbage til campingpladsen.
Kommentarer