14. juli: På en hængende bro over Royal Gorge
Efter en god nats søvn på KOA campingpladsen i Canon City tog vi i dag til Royal Gorge. Det er en meget dyb kløft, hvor Arkansas River løber nede i bunden. Vi kunne faktisk se over til hængebroen fra vores campingplads, så vi skulle ikke køre meget i dag!
Og helt deroppe - 1053 feet - over den brusende og vilde flod - hang broen, som er verdens højest beliggende hængebro. Bygget i 1929 og man kan både gå og køre over den. Det skal siges, at det kildrer godt i maven når man går over en af og til ret bred sprække i broens planker og kigger ned på de modige riverraftere på det vilde vand!
Og helt deroppe - 1053 feet - over den brusende og vilde flod - hang broen, som er verdens højest beliggende hængebro. Bygget i 1929 og man kan både gå og køre over den. Det skal siges, at det kildrer godt i maven når man går over en af og til ret bred sprække i broens planker og kigger ned på de modige riverraftere på det vilde vand!
Der var opbygget en lille park med western by, klappe zoo, indhegninger med bison og elge, og souvenirshops i alle afskygninger. Børnene synes det var super godt! Vi spiste på den anden side af broen inden vi gik tilbage, og whauw for en tur! Det var blæst op, så alle USA's staters flag, som smykkede broens sider stod ud i strakt arm! Det betød også at hængebroen viste hvor fleksibel den var i forhold til at kunne vride sig i stormen!
Vel ovre på den anden side igen tog vi en lille "elevator" ned i bunden af kløften, så vi kunne betragte den nedefra. Så er 350 meter op pludselig meget langt...
Efter besøget ved Royal Gorge kørte vi til nabo-attraktionen "Buckskin Joe". Det er en gammel guldgraverby, som i bedste Hjerl Hede stil er blevet flyttet fra et andet sted i Colorado og genskabt og levendegjort. Vi nåede både at spise is i restauranten, se trylleshow i varieté'en og overvære den daglige skudduel med efterfølgende hængning!
Det var altsammen meget godt udført, og byen var flot genskabt. Der er da også optaget flere western-film her, blandt andet har John Wayne, Goldie Hawn og Jane Fonda været på arbejde her!
En lille butik med trylleudstyr var den store magnet for børnene. Især efter at have set trylleshowet, hvorefter de to tryllekunstnere stod og demonstrerede alle tricksene!
Familien Henriksen klædte sig ud i Old Tyme Photo og var i Mystery House, mens Musgård drengene fortrak til vores motorhome for at tage hul på tryllekunstner-karrieren.
Efter en lang dag, men heldigvis uden så meget kørsel, spiste vi på campingpladsen, mens familien Henriksen kørte til deres logi i Canon City. I morgen går det så mod Denver...
Kommentarer