27. juli: Tæt på jordens indre

I dag havde vi bestemt os for at komme tidligt ud af røret, så vi måske kunne spotte nogle dyr på Yellowstones enge. Vi kørte efter lige at have fået tøjet på, og havde bestemt os for at vente med morgenmaden. Med søvnen stadig siddende i øjnene kørte vi sydpå. Det var dog ikke søvn, men en tæt morgentåge og dis der lå over landskabet, så vi kunne faktisk ikke se fantastisk langt. Særligt omkring Yellowstone River så det ud som om floden dampede - og flot var det.

Vi fulgte længe efter en stor flok buffalo, som syntes det var fint at bruge vejen som sti ned til floden. Det er imponerende at betragte de store dyr så tæt på - særligt hannerne er altså imponerende store og gik lige ved siden af bilen, så vi kunne høre dem pruste og brøle, hvis ikke kalvene fulgte ordentligt med. (Ikke ulig menneskeverdenen...)

Ved Fishing Bridge tog vi morgenmad, mens vi studerede pelikanerne på floden, vi så også en Osprey, en slags ørn, der er almindelig i Yellowstone.

Vi syntes ikke vi var blevet helt færdige med området omkring Old Faithful i går, så vi tog tilbage hertil for at gå en vandretur i området. Og lige som vi ankom sprang Old Faithful endnu mere flot end i går. Vi troede vi havde været ret heldige at det lige passede med tiden, men som turen på Geyser Hill - et område med flere hundrede små og store geysere - skred frem skulle det vise sig at vi havde været endda meget heldige. Flere af de større geysere bestemte sig nemlig for at springe netop som vi kom forbi. De har navne som Riverside, Anemone, Grotto, Beehive osv. og har alle forskellige måder at sprutte vand ud på. Det var enormt flot, og turen endte ved Morning Glory Pool, som er meget fotograferet på grund af dens flotte farver, som desværre ikke er helt så flotte mere fordi turister smider mønter og andet bras ned i den, så den stopper til og temperaturen ændres.

Hele det sydlige Yellowstone er en indsunket vulkan, som sidst var i udbrud for ca. 600.000 år siden og spredte aske helt til Texas og Florida, og undergrunden er stadig særdeles aktiv, hvilket man kan se alle steder, hvor man rejser i parken på de mange røgsøjler, der stiger op rundt omkring. Heksegryder kalder drengene dem!

På tilbageturen blev vi overrasket af et regnvejr med ærtestore hagl. Vi fandt ly under et træ før vi gik en tur til verdens største bjælkehytte Old Faithful Inn, områdets gamle hæderkronede hotel og restaurant. Det var en vildt flot bygning med masser af atmosfære og en kæmpe hall med ildsted hvor de rejsende kunne sidde og hvile sig og skrive postkort hjem.

Vi spiste frokost i vores motorhome og Kirsten blev til grin fordi hun i regnvejret havde sørget for at gemme kortet sikkert i sin hat så det ikke blev vådt. Underlig form for humor!

På vej nordpå passerede vi igen stedet, hvor vi i går så vores Bald Eagle. Og tænk: som om den ventede på os sad den atter engang majestætisk og tronede i et træ samme sted. Vi fik studeret den flotte fugl i vores nye kikkert som bestemt har vist sig at være pengene værd!

Inden vi tog hjem kørte vi atter forbi et af de smukke vandfald, denne gang til et udsigtspunkt lige over faldet, så man virkelig kunne fornemme hvor meget kraft der er i vandet sådan et sted! Drengene fik prøvet af med diverse pinde, at det virkelig gik stærkt!

Aftensmaden stod Mads og Lasse for: steaks på grill med pasta og sauce. Det blev en fremragende ret, og de glædede sig over at vi så måtte tage opvasken!

Vi har kigget lidt på kort og er blevet enige om, at vi i morgen kører syd ud af parken og gennem naboparken Grand Teton, selvom det nok er 100 km længere. Når vi nu skal køre en hel dag kan vi jo lige så godt have noget pænt at se på...