26. juli: I det sydlige Yellowstone

Formiddagen gik mest med praktiske sysler – der var efterhånden en del billeder, der skulle styr på – og vi skulle også have investeret i en kikkert så vi kunne studere de mange dyr nærmere, så klokken blev henad 11 før vi kom af sted.

Der er mange buffaloes både på og ved siden af vejen. Det er fedt at se de store dyr så tæt på – særligt når man tænker på, at de har været meget tæt på at blive udryddet da bøffeljagten var på sit højeste for ca. 100 år siden.

I dag tog vi til den nederste del af 8-tallet i parken. Det er her, der er mest geotermisk aktivitet, og vi begyndte i West Thumb hvor der var de smukkeste og klareste huller med varmt, boblende vand. Det er mikroorganismer, der bor i det varme vand, og temperaturen afgør hvilke slags der kan trives, og hermed hvilken farve, vandet får. De varmeste huller får den flotteste turkisblå farve, og vandet er simpelthen så klart at man får lyst til at springe i. Varmen og lugten skal dog nok afholde en fra at prøve!

Vejen sydpå går langs med den smukke Yellowstone Lake, og undervejs til Old Faithful kørte vi igen over Continental Divide – USA’s højderyg.

Old Faithful er ikke den højeste geyser i verden, heller ikke den mest præcise længere, men den har været så konstant i så mange år, at den nærmest er indbegrebet af Yellowstone. Rangere forudsiger dagligt udbruddet af 5 geysere i parken, hvoraf Old Faithful er en af dem. Da vi kom kl. 15 stod der på et skilt, at næste udbrud kunne forventes 15.44 plus/minus 10 min. Det gav os lidt tid til at gå rundt i Visitor Center før vi fandt en plads i ved kanten hvor der belejligt nok var sat hundredevis af bænke op. Så var der ikke andet at gøre end at vente. Og på slaget 15.44 lod den gamle dame vandet springe. Det var et enormt flot syn, der varede ved i et par minutter.

Efter udbruddet så himlen ud til at kunne komme med en hel anden slags udbrud, og vi kørte hjem mod campingpladsen. Mellem Madison og Norris hvor vi holdt i kø klappede Karsten pludselig håndbremsen og skreg ”der var den!” Og det var den ganske rigtigt: en Bald Eagle, den amerikanske nationalfugl, som er en kæmpestor brun ørn med hvidt hoved og halefjer kom majestætisk glidende lige hen over os. Vi fik et par gode billeder, og den nyligt indkøbte kikkert kom til at vise sit værd. Det er ganske enkelt en genial ting når man gerne vil studere dyr, og drengene er bare helt vilde med at få øje på og kigge på de vilde dyr. Der går helt sport i hvem der kan få øje på dyrene, og det vendespil med amerikanske dyr, vi har købt er snart slidt op!

Aftensmaden blev tilberedt inde i vores motorhome, da det regnede da vi kom til campgrounden. Det er faktisk første gang, vi har haft regn (ud over ganske få dråber) på vores tur. Vi kan også godt mærke at det er temmelig koldt om natten heroppe. Denne nat skal i hvert fald tilbringes med en del tøj på under dynen, og vinduerne mindre åbne end sidste nat!